mandag den 8. september 2014

En grøn vitaminbombe

Så blev det mandag igen. En ny uge venter forude, og vi er slet, slet ikke trætte ovenpå weekendens sensommerfest på jobbet, krebsegilde og cirkusskole (Kalle & jeg!). Eller jo, måske lidt. Men det var det værd!

I går måtte der i hvert fald et skud energi til for at sparke dagen igang efter fest både fredag og lørdag. Og det skal jeg love for at denne grønne lækkerbisken gav! Den gik lige ud i alle celler og fik mig til at orke et par timers skoshopperi med de to store banditter. Eller i hvert fald den første af timerne... (og vi kom selvfølgelig hjem UDEN sko...)

Smoothien er bl.a. brygget på æbler, grønkål og ingefær og er både sød, stærk og fyldt med en masse herlige vitaminer.

Du skal bruge:
4-5 æbler uden stilk og kernehus (med eller uden skræl)
en stor håndfuld grønkål
lidt æblejuice
1-2 cm skrællet frisk ingefær
et par stilke frisk mynte
agavesirup efter behov
citronsaft

Alt blendes og smages til med sirup og citron. Enjoy!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)